Sikkerhed på AMG Klasse

Ejner Hessel og Nixu
Photo by
Ejner Hessel

Stefan Bylling Møller er IT- og digitalchef hos Ejner Hessel. Han har siddet bag rattet siden 2017 og som han selv udtrykker det: ”Det handler om at turde og om ikke at holde på sit for at lykkedes i en rolle som min”.

Ejner Hessel er en familievirksomhed stiftet i 1968 af vognmanden Ejner. I dag er det Danmarks største bilforhandler med mærker som Mercedes-Benz, Ford, Renault og Dacia. Ejner Hessel har 26 lokationer, 1.200 medarbejdere og solgte i 2019 mere end 24.000 biler.

Fra hjemmebygget it til enterprise it

Stefans primære opgave var tilbage i 2017 at få ro på driften. Det basale skulle virke – telefoner og netværk. Der blev derfor etableret en reel driftsorganisation og en servicedesk. ”Siden da har vi været på en rejse”, fortæller Stefan Bylling Møller og fortsætter: ”Der blev sat nye mål. Sikkerhed i Ejner Hessel skulle være i AMG klasse, og vi lavede derfor en 3-årig strategi”.

Et nyt niveau på tre år

I 2018 var fokusset at etablere en sikkerhedsorganisation. Der blev udrullet guidelines for kontrol og styring af IT baseret på ISO27001/2, og der blev samtidig implementeret GDPR. I 2019 kom der fokus på sikkerheden på lokationsniveau. Det betød bl.a. en markant opgradering og ensretning af netværksinfrastrukturen, adskillelse af lokationer så et angreb ikke spreder sig samt multi-faktor identificering på alle medarbejdere. I 2020 handlede det om brugerne. Alle adgange blev gennemgået og er nu baseret på behov. Der er installeret overvågning ved hjælp af kunstig intelligens for at minimere phishing via e-mail.

I forstår vores udfordringer

En af grundende til, at Nixu og tidligere Ezenta har været med på rejsen i flere år er, at det kræver en velvillighed at forstå vores branche og virksomhed. ”Det gør Nixu” fortæller Stefan Bylling Møller og fortsætter: ”Man skal gide at lave det grundlæggende arbejde og besøge lokationerne for at snakke med medarbejderne og forstå vores udfordringer, og det gør I. Samtidig er I villige til at finde den gode og pragmatiske løsning. I står ikke på nakken af mig for at sælge noget nyt, og så har jeg de samme kontaktpersoner, som jeg altid har haft. Jeg kan altid ringe til Oliver eller Cathrine og få hjælp”.   

Det er røvkedeligt på den fede måde

Arbejdet med at få sikkerhed på AMG klasse er godt igang: ”Vi kommer aldrig i mål, men vi har fået skabt en kultur omkring kontinuerlig forbedring” fortæller Stefan Bylling Møller og afslutter: ”Jeg tænker ikke længere over det, det er stabilt og røvkedeligt på den fede måde”. 

Ejner Hessel har købt følgende ydelser af Nixu:

  • Netværk
  • Firewall
  • Email Protection

Man skal gide at lave det grundlæggende arbejde og besøge lokationerne for at snakke med medarbejderne og forstå vores udfordringer, og det gør I.